altså

Kære læsere,

lad mig præsentere jer for mit vokabulariums
punktum (.)
komma (,)
udråbstegn (!)
spørgsmålstegn (?)

Disse 4 (og flere) fremkommer altid hos mig som et “altså”

Jeg afslutter alle mine sætninger med at sige altså. Det kan både være et undrende “altså”, det kan også bare være et meget understregende “altså”.

Jeg ved virkelig ikke hvad det er der gør, at jeg føler jeg altid lige skal krydre mine udtalelser med et “altså”. Om det er en slags frygt for at der ikke kommer en umiddelbar reaktion på det jeg nu en gang står og snakker om – at jeg så ligesom prøver at servere taleretten videre til næste man ved at sige “altså”?

Om det er fordi at mit “altså” blødgør nogle ellers sommetider lidt hårde udtalelser, som om jeg lige skaffer mig selv en udvej hvis jeg kan se på personen jeg snakker med, at det er hun/hun ikke enig i – så kan jeg jo altid lige dreje af ved næste afkørsel ved hjælp af et “altså”..

Men ligegyldigt hvad begrundelsen og den bagvedliggende årsag for mit brug af ordet “altså” hele tiden er ikke det der går mig mest på ved det.. Næh, nej.. Det værste ved det er at jeg nu selv har bemærket at jeg hele tiden siger det! Og det er super frustrerende!! Det kan umuligt være sundt at være så selvbevidst! Fordi det er jo ikke kun når jeg snakker højt at ordet “altså” hele tiden bruges som tegnsætning – det foregår jo også ligesom for den der indre stemme, der sommetider trænger igennem INDEN at noget siges højt – og når du allerede inde i dit hoved begynder grammatisk at skulle korrigere dit sprogbrug for floskler som ordet “altså” – så når pointen ret hurtigt at blive glemt for mit vedkommende også siger jeg bare slet ingenting. Hvilket tit kan undre mange idet, det ikke ligner mig at holde min mund… Men det er fordi jeg har fået fortalt at det ville være godt for mig sommetider at tænke før jeg taler. Men jeg er bange for at jeg nu tænker for meget og taler for lidt – kan det overhovedet lade sig gøre? Jeg ved det ikke, altså… Undskyld, altså.. Det er jo forhelvede ikke nemt …. altså.

 

/Jose

Facebooktwitterlinkedinmail

Skriv et svar