Choko Chiagrød

Hverdagen er for alvor sat ind i det lille hjem på Trøjborg, og jeg prøver derfor at få lidt mere styr på min kost og rent faktisk sørge for jeg får mine 3 måltider dagligt…

Det er nemlig morgenmaden der er, og altid har været problemet for mig. Jeg er simpelthen ikke sulten når jeg vågner! Men kommer til gengæld hurtigt efter det hen på formiddagen, også er det bare som om snack-skuffen på arbejdet med bl.a. chokoladekiks kalder på mig!

Derfor er jeg igang med at eksperimentere med forskellige opskrifter på morgenmad som også gerne må hælde mod den sunde side..

I den forbindelse fandt jeg endnu en gang inspiration hos den dygtige og kreative Ditte Julie Jensen.
Hun havde nemlig lavet chiagrød der bare så SUPER lækkert ud! Problemet lå bare lidt i det, at jeg tidligere har prøvet kræfter med det der chiagrød, og konstateret at jeg absolut ikke var fan! Men i og med jeg jo havde de her chiafrø, der skulle bruges kunne jeg ligeså godt prøve den her choko udgave af.. Plus, Ditte havde lidt overtalt mig da hun sagde det smagte af Matilde Kakao – haha #chokogris

Anyways, så har jeg lavet lidt få justeringer i forhold til Dittes opskrift, som i kan finde her
Det er bestemt ikke fordi jeg synes der var noget i vejen med hendes! Jeg spiser bare utrolig lidt om morgenen, så jeg har skaleret indholdet mere ned end blot til at dele hendes i 2 🙂

Vær OBS på at du skal begynde på grøden aftenen inden du vil have den til morgenmad – det tager ca 1,5 minut at smide det sammen, så det ér altså lige til at overkomme!

OPSKRIFT

1 spsk. Chiafrø
1 dl. Soja Kakaomælk
1 nip. vaniljepulver eller vaninjesukker
Ca. 1 dl. Skyr (neutral) eller med vanilje (undgå da at komme vaniljepulver/sukker i
1/2 æble
1/2 nektarin
5 mandler
1 stykke mørk 72% chokolade

Fremgangsmåde
  1. Aftenen inden: Pisk Chiafrø, Soja kakao og Vaniljepulver sammen i en plastikbøtte/glas med låg. Her er det vigtigt at du bruger lidt tid på at på pisket chiafrøene godt, således at de fordeler sig og ikke ligger som sådan en gele klump næste morgen. Men altså, pisk i 30 sekunder også er det fint! Stil det på køl natten over.
  2. Næste morgen: Kom Skyr ned i din Chiablanding og rør rundt til at det får en cremet konsistens.
  3. Skær æble og nektarin (eller andet frugt/bær) i tern og hak mandler og chokolade fint.
  4. Drys nu toppings fra punkt 3 på din chokochiagrød og spis min #chokogris

Helt vildt nemt! Og helt vildt lækkert! Jeg er virkelig fan, især fordi det giver en god mæthed også er jeg vild med at der er noget blødt, glat, crunchy, sprødt osv. i én mundfuld!

Til de af jer, som tæller kalorier så kan jeg informere om at der i sådan en portion alt inklusiv er ca. 245 kcal. hvilket er meget passende for et morgenmåltid.

Derudover kan chokochiagrøden også sagtens bruges som dessert! Mulighederne er mange! Prøv dig frem og skriv endelig hvis du kommer på noget jeg endelig ikke må gå glip af! 🙂

Held og lykke med det!

/Jose

Facebooktwitterlinkedinmail

Skriv et svar