Det lå aldrig i kortene at jeg skulle arbejde som…

Som barn hadet jeg alt, der var i forbindelse med at være fysisk aktiv.. ALT!
Når der var idræt ønskede jeg mig bare så langt væk som muligt. Jeg forbandt idræt med så megen usikkerhed og lidt frygt. Som barn var jeg (og er stadig!) meget madglad, og det resulterede derfor også i, at jeg var et buttet barn.

HELDIGVIS er jeg aldrig blevet moppet med min størrelse – hverken som barn eller voksen! Så mit had for idræt og fysisk aktivitet stammede ikke fra at jeg forbandt det med at blive drillet eller nedgjort – i hvert fald ikke af andre. Det hang sammen med at jeg selv var min største fjende og at jeg allerede dengang var klar over hvad min svaghed var – nemlig min kondition. Jeg kunne slet ikke følge med de andre børn i min klasse, jeg blev så forpustet og jeg turde ikke halvdelen af aktiviteterne. Jeg var altid bange for at falde, få en bold i hovedet og generelt at slå mig.

 

Fritidsaktivitet

Og det var ikke kun idræt jeg gjorde meget for at undgå – det var også de aktive fritidsaktiviteter som fodbold, håndbold og gymnastik. Jeg gik kun til det fordi mine venner gjorde det og jeg kom der ikke mange gange før jeg stoppede, simpelthen fordi jeg ikke synes det var sjovt at være hende ‘den tykke’, der aldrig kunne følge med de andre.

En af de historier vi griner meget af, stadig den dag i dag, hjemme i min familie er dengang jeg som barn kom op til aftensmaden og udbrød “jeg har fundet ud af hvad jeg gerne vil gå til!”, mine forældres øjne fyldtes med 1000 julelys (fordi de vidste godt at jeg trængte til noget motion!) og med enorm begejstring i stemmen spurgte de i kor “HVAD?”, hvortil jeg med ligeså stor begejstring i stemmen kort fremstammer “SKYDNING!” – der blev fuldstændig stille i lokalet! Haha! Jo jo, snu det var jeg sku dengang – her havde jeg fundet en aktivitet hvor man udelukkende bevæger pegefingeren, og hvis man er rigtig heldig så ligger man også ned (hahaha!). Jeg begyndte dog aldrig til skydning…

I stedet begyndte jeg igen til dans. Jeg havde som helt lille danset ‘pardans’ og jeg elskede det! Afdansningsbal med store flotte kjoler og alt det glitter og glamour jeg syntes den verden indeholdte. Desværre var min daværende danselærer ude for en ulykke, der gjorde at danseskolen lukkede og jeg gad derfor ikke danse et andet sted. Ikke før jeg var godt inde i teenageårene. Jeg startede til noget showdance/funk og mærkede lige pludselig det, som alle mine venner havde følt til håndbold, fodbold og gymnastik – det her er vildt sjovt! Jeg elskede det fra første sekund og jeg mærkede selvtilliden vokse fordi jeg endelig kunne mærke at her var der noget jeg var god til! Konditionen kom med tiden, men det vigtigste var at det havde lykkedes at gøre motion sjovt for mig og noget jeg ligefrem så frem til. Fra den dag af, var jeg ikke så bange for idræt længere. Jeg havde mere mod på at kaste mig ud i nye sportsgrene/aktiviteter og lærte samtidig at acceptere at man ikke kan være god til alt.

Lige siden har dans fyldt meget i mit liv – både fordi jeg har gået til det flere steder og på forskellige niveauer, men ligeledes også gennem de musicals jeg gennem tiden har medvirket i.

 

Et aktivt arbejdsliv

Men den dag i dag spiller dans en rolle i mit liv jeg aldrig havde drømt om at det ville: DANS ER MIT ARBEJDE!
Den lille buttede pige der hadede at være fysisk aktiv arbejder nu som holdinstruktør i Fitness World – hvem havde set den komme? I hvert fald ikke mig! Jeg føler mig vildt beæret over at der uge efter uge dukker medlemmer op på mine hold fordi de kan lide mig i det arbejde jeg laver.

At blive holdinstruktør i Latinmix, Dancefit & Retromix var for mit vedkommende en overvejelse jeg havde gjort mig rigtig længe! Jeg beundrede virkelig de instruktører jeg selv havde oplevet som medlem og jeg drømte mig tit til tanken om selv at blive ‘ligesom dem’. Ja, fordi selv her kom usikkerheden op i mig. Jeg troede ærlig talt ikke på jeg havde fysikken til at kunne blive instruktør… Så beslutningen om at tage til audition på Fitness Worlds danseuddannelse var meget spontan! Og shiiit jeg var nervøs. Her kom (tykke) jeg ind i en holdsal med 60-80 dansere, den ene mere slank og smidig efter den anden. De stod bare i det helt rigtige outfit og de lavede strækøvelser osv – jeg sad bare på min flade… Men alle de her skønne dansere var så fantastisk søde og opbakkende, så nervøsiteten forsvandt og jeg var så heldig at gå igennem og dermed blive uddannet holdinstruktør og lige efter på job i Fitness World.

 

Stolt af mig selv!

Det lyder måske ikke som den vildeste WOW oplevelse – men jeg kan fortælle at der indeni mig gemmer sig en lille pige, der har fået en drøm opfyldt! En drøm om at kunne være fysisk aktiv med glæde, en drøm om at være dygtig til en sportsgren, og en drøm om at arbejde med noget hun virkelig virkelig elsker!

Sommetider handler det om bare at tage springet og gøre det du egentlig længe har overvejet! Og hvem ved, måske overrasker du dig selv og ender et sted som ingen der har kendt og kender dig havde regnet med.

Gør dig selv en tjeneste – stop med at overveje! Bare gør det! Overrask dig selv!

/Josey – den danseglade og buttede pige <3

Facebooktwitterlinkedinmail

Skriv et svar