Er ekstreme kropsidealer den eneste mulighed?

Kan det virkelig passe at de ekstreme kropsidealer er den eneste mulige målestok?

Kropsidealer har og er stadigvæk et stort debatemne. Igennem tiden har det især været modellers vægt og statur, der har skabt megen foragt. Fordi det kan vist godt siges at der efterhånden er en bred enighed om, at undervægt ikke er positivt. Tør ikke tænke på hvor meget tid og spalteplads, der er brugt på at fortælle og understrege at man på ingen måde skal bestræbe sig på, at opnå de krav og kropsidealer, som modelbureauer har til modeller.

 

Ny tendens

Men midt i al den her postyr om at især kvinder ikke skal imødekomme de her sindssyge idealer for undervægt, så er der kommet en ny tendens til flokken:

Nemlig at der er mange der begynder at fokusere på og arbejde hen imod at man skal elske sig selv lige præcis som man er – ENIG! Hallefuckinglujah og tak skæbne!

MEN MEN MEN! Lad os nu stoppe legen mens den er god og inden nogle kommer til skade (som min mor altid sagde). Fordi at veje 30-50 kg. for meget er også et ekstremt krav at forlange fra folk. Og at være på størrelse med en flodhest er da ligeså slemt som de der tændstikstegninger af modeller, som vi har så pisse travls med at foragte!

“At elske sig selv som man er” involverer vel at behandle sin krop godt – ved hverken at sulte den eller drukne den i fedt og sukker. Vi behøver vel ikke diskutere at overvægt er frygtelig usund og i visse tilfælde farligt for kroppen, så lad os nu la’ vær’ med også at gøre denne folkesygdom moderne og til et alternativ kropsideal!

 

Mulige kropsidealer

Kan det virkelig passe at der kun findes 2 kropsidealer? For tynd eller For tyk?!?

Nej vel? Fordi der er så mange muligheder, der befinder sig imellem ekstremerne, så hvorfor i alverden kan de ikke være okay? Kan vi ikke bare for én gangs skyld bestræbe os på at +/- gennemsnitlig i stedet for altid at skulle være så forbandet anderledes! Ja sorry, men hvis du er overvægtig, så ser jeg bare ingen grund til at begynde at råbe højt om det og brande dig selv på at elske at behandle din krop skadeligt.

Men gud hvor er det emne en evig kamp! Og min holdning befinder sig da også i en gråzone.

Fordi jeg synes det er så forkert at jeg som ‘småbuttet’ (læs: +10 kg.) altid skal forsvare det arbejde jeg gør med min krop og mit udseende. Fordi hver gang jeg fortæller ærligt om at jeg godt lige vil smide nogle kilo, så møder jeg tit en foragt fra folk, der mener jeg overhovedet ikke har brug for at tabe mig – at jeg virkelig bør ELSKE mine former, fordi dem er der mange, der er kede af ikke at have. Også er der også dem der tror at når jeg siger jeg gerne vil tabe nogle kilo, så tror de straks jeg er på vej ned i en spiseforstyrrelse fordi så må mit mål jo helt klart være at se ud som de der tændstikstegninger af modeller – nej nej nej!

Der er så vildt langt mellem had og kærlighed!

Så de strækmærker jeg har på lår, mås og mave pga. de ekstra kilo gennem tiden, dem kommer jeg ikke til at vågne en morgen og elske som en del af mig.

Generelt generer mine store lår mig meget, og de er medvirkende til et utal af skuffende oplevelser når det kommer til at prøve tøj. Så jeg kan virkelig ikke forestille mig, at jeg nogensinde kommer til at hoppe i et par bukser, der ikke passer og tænke “Nå, de passer ikke. Skidt pyt jeg elsker mine store lår!” Jeg er indforstået med, at jeg formentlig kommer til at have semi store lår resten af livet, men at elske dét – nej det kan jeg altså ikke.
Jeg har faktisk heller ikke lyst! Jeg har ikke lyst til at nøjes! Jeg kender mig selv bedst af alle, og jeg véd jeg med en ihærdig kamp kan blive en bedre udgave af mig selv – også når det kommer til min krop! Jeg vil gerne tættete på midten, tættere på gennemsnittet, fordi jeg ønsker i dette tilfælde ikke at være en af ekstremisterne.

Så lad os nu lade være med, at tvinge folk til at elske noget de hader! Og få det til at lyde som om det er det rigtige!

Det eneste rigtige er at DU mærker efter om DU er glad.
Hvis ja, hvor er det altså skønt for dig! Skide godt gået!
Hvis nej, så er det dig selv og kun dig selv, der har muligheden for at lave om på det.
Men tro mig, løsningen er ikke at sulte sig selv til en str. 34 eller at æde sig til en str. 50 og tro at dér finder man lykken.

Brug ikke ekstremerne som målestok!
Lad os finde et gennemsnit og lad for pokker dét at være gennemsnitlig være godt nok ♥

Facebooktwitterlinkedinmail

Skriv et svar