Godt Nytår! Endnu et nytårsfortsæt..

Vi kender det allesammen… Et nyt år begynder og vi begynder at love os selv at I ÅR bliver alle vores drømme, mål, ambitioner og ideer virkeliggjort. I ÅR vil det lykkedes! Desværre glemmer vi at reflektere over hvorfor det ikke er blevet virkeliggjort året forinden eller året før det…

En fejl er først dumt at begå hvis du gentager den.. Ellers er fejl en fantastisk erfaring der gør at vi bliver ved med at lære hele livet! Men hvorfor pokker lærer vi aldrig noget af den fejl vi hvert eneste år begår her i starten af Januar i DET NYE ÅR?

Hvorfor sætter vi os aldrig ned og kigger realistisk på de forventninger vi altid har til os selv her i begyndelsen af året.. Forventninger der stort set aldrig indfries, forventninger der gør at vi ender med at skuffe os selv.

Det har jeg besluttet mig for at gøre I ÅR. Det betyder derfor også at jeg – ligesom jer – har sat mig nogle mål og drømme for 2018, som jeg vil prøve at opnå. Men forskellen på i år og tidligere år er, at jeg i år har tænkt over hvad det var der gjorde at jeg ikke nåede i mål i 2015, 2016 & 2017.

Mine mål og drømme for de tidligere år er endt i fiasko på grund af følgende faktorer:

  • Manglende engagement – jeg kan ikke påstå at de mål jeg har sat mig de forskellige år er blevet tilgået med en helhjertet indsats!
  • Alt for høje ambitioner – med konsekvensen af, at jeg ikke kan opnå andet end skuffelse.
  • Glemt at fejre de små successer! Livet handler ikke om “all or nothing”.

Med disse ‘fiaskomargener’ i mente har jeg derfor sat mig 1 mål for 2018:

Jeg skal forsøge hele tiden at blive en bedre udgave af mig selv 

Flyvsk? Jeps og med god grund! Med den her målsætning er der plads til at fejre de små successer. Små successer som jeg selv finder og definerer. Den er så flyvsk at den umuligt kan måles eller vejes! Fordi det vigtigste er, at jeg forsøger! Jeg har ingen forventning om at jeg i 2018 bliver den bedste udgave af mig selv – faktisk tror jeg aldrig nogensinde jeg vil opnå det mål. Heldigvis er der altid noget at forbedre og noget nyt at lære.

Hvorfor så overhovedet have et “nytårsfortsæt” når jeg har så mange negative ting at sige om det? Fordi jeg godt kan lide tanken om at viske tavlen ren og starte friskt på året. Fordi jeg tit tager mig selv i situationer hvor jeg ved jeg kan gøre det bedre eller være bedre. Fordi jeg synes det er vigtigt vi allesammen hele tiden forbliver forandringsparate og kan være selvkritiske. Men mest fordi jeg tror på vi alle har brug for succesoplevelser for at vokse som mennesker og dem får vi ikke ved at blive ved med at gå og slå os selv i hovedet med alt det vi ikke er dygtige til. Vi skal i stedet lære at acceptere vores fejl eller endnu bedre – at ændre dem!

Godt Nytår og jeg håber du får et fremragende 2018!

 

Facebooktwitterlinkedinmail

Skriv et svar