Motivationen i minus…

Gud fader hvor gør ferie og en pause meget godt for ens motivation for at ændre, tilpasse, justere, forbedre og forandre sit liv og livsstil! Men for høvlan hvor kan den berømte hverdag maltraktere alle de motiverende tanker man havde fået banket ind i hovedet, med stor overbevisning om at denne her gang, så var motivationen der bare!

Og det var den virkelig også! Jeg var så mega motiveret da vi lå i Gambia. Jeg havde en plan og den var realistisk og velovervejet – alligevel så stod min hverdag pludselig i vejen og stjal ligesom alt det overskud jeg havde tanket op på ferien! … En dårlig undskyldning – ja gu’ fanden er det da det! Men det er også virkeligheden for rigtig rigtig mange, som prøver at lave nogle – til tider drastiske – forandringer i livet.

Jamen jose, mener du helt seriøst at en hverdag uden kage, slik og sodavand er en drastisk forandring for dig? JA! Synes en ryger ikke at en hverdag helt uden cigaretter er en drastisk forandring? Synes anorektikere ikke det er drastisk at skulle spise mad igen? Synes skærmafhængige ikke at det er drastisk kun at måtte bruge 1 time om dagen online? Selvfølgelig gør de det! og jeg kan sagtens forstå at der er nogle mennesker som synes en hverdag uden usunde sager ikke bør være en kamp – og hvor er det skønt for jer! Men jeg forstår ikke hvorfor folk ikke bare kan stoppe med at ryge – men jeg accepterer at det er det!

Husk nu at man ikke behøver at forstå noget for at kunne acceptere det!

Ligeså vigtigt synes jeg det er når jeg kigger ind af… at jeg behøver ikke forstå hvorfor jeg ikke længere er ligeså motiveret for at vælge de sunde alternativer og gøre noget ved min livsstil og motionsvaner, men jeg er nødt til at acceptere at det er sådan det er! Betyder det at jeg så bare siger “FUCK det” også bare skider hul i hvad jeg stopper i munden mens min fede røv synker længere og længere ned i sofaens dejlige bløde hynder? Nej det betyder det ingenlunde! Jeg forsøger stadig at træffe de rigtige beslutninger i forhold til kost og motion, og i stedet for at slå mig selv i hovedet med dårlig samvittighed over at jeg ikke har opnået det jeg gerne ville med motivationen og i stedet for at irritere mig over at min motivation og gejst ikke er den samme, så vælger jeg at give mig selv credit for at jeg netop ikke har givet fuldstændig op og bare propper alt det jeg nu har lyst til i munden!

Jeg håber stadig i vil følge med i min rejse, men jeg er kun menneske og der er bump på vejen og der er dårlige undskyldninger – her er én af dem.

Jeg tror stadig på det vil lykkes, og derfor skal det også nok lykkes!

/Josefine

Facebooktwitterlinkedinmail

Skriv et svar