Om Bloggen

Hvis du har mod på at høre lidt fortællinger fra en halvbuttet, bundærlig og ligefrem aarhusiansk pige, tilsat en dårligere selvtillid end hun udstråler og endnu dårlige vaner – så skal du være så hjertens velkommen.

Hvis du mener jeg er dybt åndssvag og for selviscenesat – så læs gerne med alligevel!


Bloggen er af den slags, som fagnørderne kalder en multiblog. Dvs. De emner jeg kommer til at berøre vil befinde sig i øst og endnu længere den anden vej! Nogle indlæg vil omhandle almindelige hverdagsproblemer eller irritationer hvorimod andre måske en gang imellem kan have en højere seriøsitet og indeholde mere dybde.

Derudover kan der en gang imellem da snige sig en lille opskrift eller et tip af en art ind – så der skulle gerne være noget for enhver støbning (hmm… også er det måske også fordi jeg gerne lidt vil skrive om alt) Oh well, vi får at se hvad det ender med!

Det håber jeg I er friske på!


Mit mål er at sætte ord på de ting helt almindelige (kvind)folk kan døje med i hverdagen. Nogle gange har jeg forhåbentlig et løsningsforslag – men det er ikke sikkert. Jeg har ingen intentioner om, at min blog skal være en rettesnor til, “hvordan lever du dit liv bedre/nemmere”. Derimod kan min blog godt være et ”shoutout” til andre (kvind)folk, der måske kan hjælpe mig med en løsning eller vejledning. Derfor håber jeg I er friske på at deltage i bloggen og ikke kun ‘kigge på’.


Min første tanke om at starte en blog opstod for mange år siden, men i 2015 begyndte jeg at sætte mig ind i hvordan man skulle få det hele startet op og det gjorde jeg så. Lige siden 2015 har bloggen så været mildt sagt i dvale – hvorfor? Godt spørgsmål! Jeg ville jo ønske at jeg kunne beskylde min manglende tid til at være årsagen, men det ville nok ikke være sandheden. Sandheden er nok nærmere den, at jeg simpelthen bund ærligt har været bange for at det jeg skriver om er dybt uinteressant for alle andre end mig selv… Så tiden er gået med rigtig mange overvejelser om hvorvidt jeg skulle gennemføre ‘projekt blog’ samt hvordan projektet skal udføres – man er vel systematiker af guds nåde…

Men hvorom alt er, så er bloggen her og der er ingen vej tilbage, men der er jo altid plads til forbedringer.. Så forhåbentlig at i kan bære over med mig hvis der er lidt tekniske ting der kan tåle forbedringer – jeg skal nok nå til dem en eller anden dag.


Jeg bestræber at pryde bloggen med nogle gode og inspirerende billeder, hvortil jeg har erhvervet mig et top lækkert kamera fra OLYMPUS!
Det er et Olympus PEN E-PL8 og hvad det kan osv. skal jeg nok lære hen af vejen 😉 Men det er altså en lækker lille bandit at skyde nogle fede billeder med! Så glæd jer til dem!

 

Nok om baggrundsviden og andre dødssyge facts.

God fornøjelse med læsningen også glæder jeg mig til at høre fra Jer!

10533751_10203433918441802_35945029_o